Broderloge nr. 28, HAFNIA I.O.O.F.

Stiftet d. 15. marts 1896

125 års stiftelsesdag


NEKROLOG


Det er endnu en sørgelig tildragelse i Odd Fellow Ordenens nyere historie, at måtte konstatere, at denne værdige loge, nu er under afvikling. En fusion med dens moderloge nr. 3, Nordstjernen har ikke vist sig mulig, hvorfor loge nr. 28, Hafnia lukker i september 2021.


Denne loge blev stiftet for at udbrede Ordenen til bredere befolkningsgrupper. Den blev med tiden en foregangsloge, der rejste rundt og instruerede i gradearbejde.


Loge 28 Hafnia har talt en lang række af Ordenens fremmeste medlemmer:


Andreas Holck, der var den første leder af Ordenen i Danmark, blev også Hafnias første overmester,

Christian Skeel – Storsire,

Valdemar Madsen – Storsire,

N. C. Beck – redaktør for Hånd & Hjerte i 25 år,

H. Carstenschoild – medforfatter af ”Lejrenes Morgengave”,

Edvard Ehlers – medvirkende til oprettelse af spedalskhedsasylerne i Island,

Gustav Eriksen – Storsire i Norge,

Einar Holbøll – julemærkets skaber,

August Hærning – hvis malerier pryder mange logebygninger,

Otto Malling – komponist til sange i Ordenen, som bruges endnu,

N. F. S. Ravn – mangeårig Storskatmester og Storsekretær,

Ernst v. d. Recke – skrev Ordenens ritualer og sangtekster,

C. L. Thuren – byggede Den store Logesal i Odd Fellow Palæet og andre logesale,

H. P. Kastrup Nielsen – byggede meget for Odd Fellow Hvile,

Johannes Rietbergen – Virksom ved indførelse af Rebekka-Institutionen i Holland,

Auli Markkula – indførte Ordenen i Finland,

Hans Spitzy – indførte Ordenen i Østrig,

Hans Frølich Nilsson – foregangsmand i opførelsen af Odd Fellow Plejehjem i Glostrup - og flere kunne nævnes.


Situationen var forudset. Efter den nuværende Storsires tiltræden er ”klimaet” generelt blevet mere og mere intolerant og topstyret med ringere og ringere kommunikationsmuligheder, og hvor de demokratiske processer i praksis er sat ud af kraft.


Ordenen bløder. Den har nu det laveste medlemstal i 65 år. Medlemmerne – ofte medlemmer med høj anciennitet – forlader ordenen på stribe, og hvis de forsøger at opponere, bliver de indklaget for ”Storlogens Udvalg til Behandling af Klager”, hvor en eksklusion er et sikkert resultat.


Storsirens behandling af broderlogen nr. 28 Hafnia er blot én af flere logers endeligt. Udviklingen i denne ellers velfungerende loge, blev spoleret af Storsiren inkompetence.


Flere medlemmer er ekskluderet for at opponere. Forsøg på dialog for at fastholde Ordens oprindelige motto som. ”Et etisk samfund med et humanitært sigte” og ikke en tiltagende LOV-Orden efter Storsirens ønske, er blevet vendt, som var det kritik af den bestemmende Storloge, hvilket ingen af de udmeldte eller ekskluderede ordensmedlemmer har ment.


Til overflod blev Logen frataget sin 121-årige dispensation og tradition til at gå i smoking til almindelige mødeaftener til trods for smoking påklædningen er tilladt i andre dele af den danske Odd Fellow Orden.


Dispensationer for at få embedsstole besat blev nægtet m.m.


Resultat: Medlemmerne meldte sig ud på stribe og nu er kun 8 tilbage.


Historien vil dømme Odd Fellow Ordenens ringeste Storsirens mangeårige ”indsats”,og kan sammen med de ikke opponerende storembedsmænds passivitet bedst karakteriseres med et enkelt ord:


SKAM.



I april 2018 blev anonymt rundsendt en bekymret skrivelse, der forudså den skete udvikling. Den blev ikke taget vel imod hos alle. 

MEN - forfatterne havde jo ret i forudsigelsen. 

Storsiren har haft mange muligheder for at leve op til sine embedspligter.

Hverken viljen eller evnen har imidlertid været til stede.

Se skrivelsen herunder.