Tanker om min tid som medlem af Odd Fellow Ordenen


Det ernu mere end 25 år siden, at jeg blev indviet i Odd Fellow Ordenen. Det var enstor aften. I årenes løb kom der flere store aftener. Jeg nød Ordenen i fuldedrag og mente også, at jeg burde yde mit bidrag. Derfor påtog jeg migadskillige opgaver og embeder.


Såledesgik det ene år efter det andet, indtil katastrofen indfandt sig. Vor afholdtestorsire døde og en ny blev indsat. Kort tid herefter blev en ordensbroder dømtved retten for at have forulempet en mindreårig pige, som var i hans varetægt.Den eneste rigtige reaktion fra Ordenens side ville naturligvis være atbortvise vedkommende. Det skete imidlertid ikke. Han fik blot frataget sitembede som storrepræsentant.


Pånetop dette tidspunkt var også jeg storrepræsentant. Jeg var meget kritiskoverfor den i mine øjne (og mange andres) forkerte afgørelse i denne ulykkeligesag. Jeg fremførte min kritik åbent og ærligt bla. fra talerstolen påStorlogemødet 2012. Jeg stillede forslag om, at Storlogen omgjorde afgørelsenog udelukkede den pågældende fra Ordenen. Forslaget blev nedstemt.


Der varnu skabt megen uro i Ordenen. For mit vedkommende skete der det, at jeg blevanklaget for ikke at forstå Ordenens etik og ”spilleregler” Anklagerne kom frabrødre, som jeg ikke kendte, aldrig havde mødt endsige talt med.

Detteførte til den mest ubehagelige oplevelse, som jeg har haft i mit liv. Jeg gavmøde for Ordenens klageudvalg. Jeg blev mødt af ordenssøskende, som i en megetubehagelig, for ikke at sige aggressiv, tone på inkvisitorisk vis udspurgte ogmistænkeliggjorde mig og mine motiver.


Iførste omgang blev jeg fradømt embedet som storrepræsentant (ligesom den vedretten dømte broder). Jeg blev samtidig pålagt tavshed om min dom – både dommensom sådan(!) og baggrunden for dommen. Jeg nægtede naturligvis at være tavs.Jeg ville ikke risikere evt. mærkelige rygter om årsagen.

Minafvisning af tavshed medførte en ny anklage i samme forvrøvlede stil som denførste. Anklagen førte – ikke overraskende – til min udelukkelse af Ordenen pålivstid med begrundelse, at jeg manglede forståelse for grundlæggendeprincipper i Ordenen.


Nu erder gået nogle år, og selvom jeg har haft mit livs ubehageligste oplevelse iOdd Fellow Ordenen, så nærer jeg stadig stor begejstring for Ordenen og densidegrundlag, men bestemt ikke for den måde, hvorpå disse smukke tankerforvaltes.


Detteer der ingen modsigelse i. Det er ofte blevet fremhævet, at Ordenen ikke er enselvstændig enhed men en ide og livsfilosofi, som foregår inde i hovederne påmedlemmerne og i særlig grad – må man formode – på Ordenens ledelse.


Set idet lys har jeg ingen problemer med at tøjle min begejstring.

 

NielsHenriksen

Tidligerebroder i Odd Fellow Ordenen i loge 24 Reventlow, der nu – som adskillige andreloger – er nedlagt som et resultat af Ordenens almindelige deroute

 

Den 7.september 2022