Interesserede Ordensmedlemmers Oplysnings Forum
Så har den nuværende Storsire (SS) atter lukket en loge.
Denne gang er det gået ud over SS’s mangeårige modvilje over for den smoking-klædte loge nr. 28 Hafnia
Måske startede denne modvilje allerede for mange år siden, da to navnkundige brødre fra selv samme loge, så at sige redede den danske Odd Fellow Orden (OFO) fra at begå lovbrud ved at forhindre ordenens daværende ulovlige krav om brug af CPR-numre til administrative formål.
Hele denne sag medførte stor uro i OFO, der til sidst medførte et ekstraordinært storlogemøde, hvorunder vor nuværende Storsire, der dengang blot var menigt medlem af samme storloge, krævede disse – lovlydige brødre – ekskluderet af Ordenen, trods deres berettigede og af Datatilsynet berigtigede påbud.
Efterfølgende har denne vor nuværende storsire benyttet enhver given lejlighed til at hindre broderloge nr. 28, Hafnias medvirken til at fastholde OFO’s etiske og moralske grundlag og ikke mindst de vigtige traditioner.
Således er det den nuværende Storsire’s ”fortjeneste” efter 123 traditionsrige år, som den eneste af samtlige storsirer i ordenens historie, at forbyde loge nr. 28, Hafnias’ brug af smoking til almindelige møder.
Dette er den sandfærdige årsag til loge nr. 28, Hafnias lukning, der hermed føjer sig til lukning af yderligere søsterloger nr. 91 og 93, for blot at nævne lukninger i indeværende år!
Disse lukninger medvirker selvfølgelig også til at forklare det store medlemsfald i Storsirens embedsperiode, hvor ordenen har mistet ca. en tredjedel af medlemmerne.
Medvirkende årsag til denne udvikling er også nuværende SS’s begejstring for paragraffer og såkaldte bekendtgørelser, hvis antal er svulmet i et sådant omfang, at OFO ikke mere kan betragtes som et etisk samfund, men som en lov-orden. Disse bekendtgørelser, der kan oprettes, nedlægges og ændres efter dennes forgodtbefindende, skal efterfølgende blot godkendes i Storsirens mundtlige beretning på følgende Storlogemøde, hvilket kun kan betegnes som ”skindemokrati”.
Ledere fra andre dele af den europæiske OFO har også fulgt Storsirens ”indsats”, hvilket kan forklare, at han ikke er relevant til en plads i ledelsen af den europæiske storloge, hvor tidligere europæiske Storsirer har haft sæde.
Dette i øvrigt sat i relation til den danske OFO seneste fremragende Storsire Hans Pedersen, der efter årelang og trofast arbejde for Ordens grundlæggende værdier formåede oprettelsen af den Europæiske Storloge og fuldt berettiget blev valgt til dennes Storsire.
Ex-storsire Hans Pedersen var også i en årrække Præsident for Odd Fellow Ordenens internationale paraplyorganisation International Council, og havde herud over flere andre markante internationale tillidsposter.
Det var i øvrigt også ex-storsire Hans Pedersens fremragende lederegenskaber, der foranledigede de 2 brødre, der havde sikret OFO mod lovbrud ved krav om brug af cpr-numre, renset for skyld om brud på Ordens love.
Dette blot et enkelt eksempel på tidligere storsire Hans Pedersens formidable leder egenskaber. Dertil kan så føjes talrige andre eksempler på ex-Storsirens uegennyttig indsat for OFO i Danmark:
I ex-storsire Hans Pedersens 15 år på posten bør nævnes en perlerække af tiltag, såvel internt i Ordenen som udadvendte tiltag, der på bedste vis promoverede Ordenen i det danske samfund:
I ex-storsire Hans Pedersens periode fra 1993 til 2008 blev der institueret hele 33 nye ordensinstitutioner: 21 loger, 8 lejre og 4 cantons. Blot to loger blev i samme tidsrum desværre lukket.
Man skal tilbage til de tidlige år i Ordenen i dette land, for at finde noget tilsvarende.
Af andre markante tiltag kan nævnes oprettelsen af Odd Fellow Ordenens Børnefond, Odd Fellow Ordenens Hospicefond, Fonden af 1. november, Odd Fellow Ordenens Litterære Pris og SOS Børneby projektet, samt følgende bogudgivelser: ”Hendes Majestæt Dronning Ingrid i Sønderjylland”, 1995 og ”Odd Fellow Ordenen, Formål, Historie, Udvikling, 1996.
Ex-storsire Hans Pedersens store indsats blev ikke kun værdsat i Ordenen, men også uden for denne. Bl.a. blev Ex-Storsiren tildelt såvel Dansk Røde Kors Fortjensttegn som Dansk Røde Kors Fortjensttegn af 1. grad. I 2005 blev han optaget i Kraks Blå Bog, som den femte af danske storsirer, men som den eneste, der er blevet optaget i sin egenskab af Storsire for den danske jurisdiktion.
Det er i øvrigt også, for alle andre uforståeligt, at nuværende SS ikke har fundet denne indsats så værdifuld, at den alene kunne berettige en opdatering af Ordens historie i Danmark, som supplement til den tidligere historiske beretning.
Til gengæld har nuværende SS fundet en norsk (??!!) bog om Ordens historie til udgivelse i Danmark!!
Ex-storsirens eksemplariske og uegennyttige indsats, der unægtelig må aftvinge stor respekt til gavn for orden i Danmark, sætter blot et klart lys på den ”indsats”, den nuværende storsire har præsteret gennem de seneste ca. 10 år.
”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen”
Kinesisk ordsprog.
December 2021